Sikkerchat.dk

Konflikter og chikane

Det Kriminalpræventive Råd Red Barnet

Konfliktløsning

Øvelse gør mester!

Konflikter fører til problemer i skolen og i fritiden, men de kan også føre til gode forandringer for dig og dine venner - det kræver bare noget øvelse!

Der er tit stor forskel på en konflikt på nettet (URL) og en konflikt i den virkelige verden (IRL). Det handler om, at vi på nettet hverken kan se hinandens kropssprog og ansigt eller høre hinandens tonefald. Det fører til misforståelser. Ord på skrift kan nemlig virke meget hårde, når man ikke kan se afsenderens glimt i øjet.

Her kan du lære om Konflikttrappen 
Konflikttrappen kan hjælpe dig godt igennem konflikter, både når de opstår IRL og URL. Det vigtigste at forstå om Konflikttrappen er, at jo længere op ad trinnene man kommer, jo sværere er det at få løst konflikten, uden at nogen bliver sårede.

Målet er derfor altid at gå ned ad trappen.




Øvelser:

Anne og Laura fra 8.d er havnet i en konflikt med hinanden. Løs onlinekonflikten her og se, om du kan forstå, hvordan konflikten udvikler sig ved hjælp af Konflikttrappen.

Find eksempler fra din egen hverdag, hvor du har været med i en konflikt. Prøv at placere den på Konflikttrappen. Overvej hvad der skete, som skubbede jer op ad Konflikttrappen. 

Konflikttrappen her er lavet ud fra konflikter i den virkelige verden. Hvordan mener du, den skulle se ud, hvis man kun ser på de konflikter, som sker online?