Sikkerchat.dk

Konflikter og chikane

Det Kriminalpræventive Råd Red Barnet

Snak er mere end ord

Over 90% af de signaler, som du sender til andre, når du snakker, er igennem dit kropssprog og din tone. Under 10% er ord. Og alligevel skal ord og tegn altså fylde 100%, når du skriver sms’er og chatter på nettet.

Mens du snakker, bruger du:

  • Stemmen: Du kan bruge dit tonefald og lægge tryk på et bestemt ord, og du kan bruge dit stemmeleje til at tale højt eller lavt.
  • Ansigtet: Du kan smile og vise glæde med ansigtet, eller du kan vrænge med munden og vise væmmelse. Ansigtet viser, hvordan du har det.
  • Hænderne: Fagter og armbevægelser er en del af signalerne, når man taler. Nogle bruger hænderne mere end andre.
  • Øjnene: Øjnene sender mange signaler. Hvis du for eksempel fortæller om noget farligt, laver du sikkert store øjne. Hvor meget du har øjenkontakt med den, du snakker med, signalerer også noget til modtageren. Hvis du kun har lidt øjenkontakt, kan du virke uinteresseret. Har du for meget, kan det virke ubehageligt.
  • Kroppen: Hele din krop er med, når du taler med andre. Din kropsholdning siger for eksempel noget om, hvordan du har det. Også din vejrtrækning giver signaler til modtageren. Den kan for eksempel være hektisk eller rolig.
  • Ordene: Ordene i sig selv giver modtageren under 10% af signalerne, når du taler.
Billede

Del dine oplevelser med os

Del dine oplevelser med os