Sikkerchat.dk

Det Kriminalpræventive Råd Red Barnet
Print

Aktuelt

- Mobil og tablet før sengetid skader søvnmønsteret

Har du elever, der dagligt hænger over bordet af træthed? Prøv at spørge ind til deres mobilbrug før sengetid.

Ny forskning viser nemlig, at adgangen til mobile enheder inden sengetid kan have konsekvenser for søvnen – og for indlæringsevnen.

Mindre søvn, dårligere søvnkvalitet og et generelt højere træthedsniveau i dagtimerne. Det kan være konsekvenser for børn og unge, hvis de bruger mobile enheder lige før sengetid. Det konkluderer en undersøgelse, som for nylig er offentliggjort af American Medical Association.

Ifølge undersøgelsen har børn og unge, der bruger mobile enheder kort før sengetid, dobbelt så stor risiko for at sove markant mindre end de børn og unge, som ikke ser på en skærm før, de skal sove.

Undersøgelsen viser også, at risikoen for udmattelse og træthed i løbet af dagen forøges to til tre gange, hvis barnet eller den unge har brugt mobiler eller tablets før sengetid. Det kan påvirke skoledagen. Anne Lindhardt uddyber til Politiken:
 
- For lidt nattesøvn for børn kan være meget skadeligt. Det kan gå ud over koncentrationsniveauet i skolen og ultimativt nedsætte deres indlæring.

Så oplever du, at en elev ofte er træt og har svært ved at koncentrere sig? Giv eleven et godt råd om at lægge mobilen fra sig lidt før sengetid. Det kan nemlig være grunden.

Læs mere om undersøgelsen på Politikens hjemmeside.

Tilbage