Sikkerchat.dk

Om børn under 10 år

Det Kriminalpræventive Råd Red Barnet

De første venner på nettet

Internettet rummer en masse muligheder for børns udvikling, læring og kreativitet. Og undersøgelser viser, at stadigt yngre børn tager nettets muligheder til sig.

En analyse foretaget af YouGov i 2014 viser, at 78 procent af danske børn under 3 år bruger digitale medier i hjemmet. For børn under 7 år gælder det 90 procent.
Det betyder også, at stadig yngre børn får venner på nettet. Men hvordan er det nu? Må man ”synes godt om” en dum besked på nettet?, Er det ok at grine af et billede af Sofies grimme sko eller Jons klassebillede, som ligger på nettet? På Sikker Chat synes vi, at det er lige så slemt at ”synes godt om” en dum besked, som at være den, der skriver beskeden.

Men det kan jo være svært at kende reglerne for den gode opførsel online, hvis man ikke har prøvet det så tit. Her er en lille film med fem simple og gode regler, du kan se sammen med elever i 1. til 3. klasse, så de kan få de første gode venner på nettet.