Sikkerchat.dk

Slet det

Det Kriminalpræventive Råd Red Barnet

Skype

Skype er en tjeneste, hvor man gratis kan ringe, skrive og se hinanden på video over nettet. Den kan både bruges på computeren og via en app til telefonen.

Herunder kan du finde vejledning i, hvordan du kontakter Skype og får slettet din Skype-konto.

Slet din Skype-konto

__________________________________________________

Slet din Skype-konto

For at slette din konto på Skype, er du nødt til at kontakte Skype. Dette er lettest at gøre fra en computer og ikke via appen. Du kan kun skrive til Skype på engelsk, og derfor kan det være en god idé at få en voksen til at hjælpe dig.

  1. Gå til Skypes kontakt- og hjælpeside
  2. Skriv dit brugernavn og din adgangskode for at logge ind
  3. De beder dig udfylde:
    • Choose a help topic = Vælg det emne, du har brug for hjælp til. Her skal du vælge ’Account and Password’ = Konto og adgangskode
    • Choose a related problem = Vælg det problem, du har. Her skal du vælge ’Closing an account’ = Lukke en konto
  4. Klik på: ’Text chat support’ = Hjælpechat Vær tålmodig – der kan nogle gange være lidt ventetid.
  5. De beder dig nu udfylde felter med de informationer om dig, som de mangler Det er vigtigt, at alle felterne er udfyldt: * Your first name = Dit fornavn * Your last name = Dit efternavn * Your email address = Din emailadresse * Your Skype name = Dit Skypenavn.
  6. Klik på ‘Next’ = Videre
  7. Klik på ‘Start chat’
  8. Her kan du chatte på engelsk med en medarbejder fra Skype.
    • Skriv, at du gerne vil have din Skype-konto slettet = ’I would like my Skype account deleted, please’.
    • Medarbejderen spørger efter dit brugernavn og sender en kode til din emailadresse, som du skal skrive til ham i chatten. Koden sikrer, at det er dig, der prøver at slette din Skype-konto og ikke en robot-hacker.
    • Medarbejderen spørger dig, om du er sikker på, at du gerne vil slette din profil. Skriv, at du gerne vil bekræfte dette = ’I confirm’
    • Medarbejderen sletter nu din Skype-konto – du skal blive i chatten imens.
    • Din Skype-konto er nu deaktiveret – altså lukket, så ingen kan ringe eller skrive til dig. Der kan dog gå op til 30 dage, før den er helt slettet.
  9. Klik på ’Close chat’ øverst i højre hjørne for at lukke chatten.