Sikkerchat.dk

Slet det

Det Kriminalpræventive Råd Red Barnet

Youtube

YouTube er en tjeneste, hvor man gratis kan oprette kanaler med sine egne videoer. Andre kan se dem både på computeren og via appen på telefonen, og det er både muligt at ’synes godt om’, kommentere og dele videoerne.

Herunder kan du finde vejledninger i, hvordan du sletter en video, du selv har delt, anmelder en video, andre har delt, og hvordan du sletter din egen kanal på YouTube.

Slet en video, du selv har delt

Anmeld en video, andre har delt

Slet din kanal

___________________________________________________


Slet en video, du selv har delt

Det er lettest at slette en video, du selv har delt på YouTube, fra computeren og ikke via appen.

Du sletter din video sådan her:

  1. Klik på dit profilbillede øverst i højre hjørne
  2. Klik på ’Skaberstudie’
  3. Klik på ’Videoadministrator’ i menuen i venstre side. Det er punkt nr. 2
  4. Find den video, du vil slette, og tryk på den lille pil til højre for videoen.
  5. Klik på ’Slet’
  6. Bekræft, at du vil slette din video, ved at klikke på ’Ja, slet’ Du har nu slettet din video på YouTube.

Anmeld en video, andre har delt

Hvis du finder en video på YouTube, som du er på, og som du gerne vil have slettet, er der forskellige ting, du kan gøre. Hvis du kender personen, så er det en god idé først at spørge personen, om de vil slette videoen. Hvis de ikke vil det, så bliver du nødt til at anmelde det, som du gerne vil have slettet, til YouTube.

Det er lettest at anmelde til YouTube fra en computer og ikke via appen.

Du anmelder en video til YouTube sådan her:

  1. Find den video på YouTube, som du vil anmelde.
  2. Kopier URL-adressen til den specifikke URL-adresse, som videoen ligger på, for den skal du bruge om lidt. URL-adressen er det felt øverst på internetsiden, og den er ofte meget lang. På billedet herunder er en rød pil, der peger på, hvor du finder URL-adressen på en hjemmeside.
    URL-adresse
  3. Gå til YouTubes anmeldelsesside.
  4. Udfyld felterne på anmeldelsessiden.
  5. Når du anmelder til YouTube, er det vigtigt, at du skriver, hvorfor videoen skal slettes. Det kan for eksempel være fordi, det er imod YouTubes regler om nøgenhed, eller at det er en video, som bruges til mobning.

Slet din kanal

Hvis du vil slette din kanal på YouTube, skal du bruge computeren og ikke appen. Vær opmærksom på, at du også sletter alle kommentarer, meddelelser, playlister og historik, som hører til din kanal.

Du sletter din kanal på YouTube sådan her:

  1. Log ind på YouTube med den kanal, du gerne vil slette
  2. Gå til siden med dine Avancerede kontoindstillinger
  3. Klik på ’Slet kanal’ nederst på siden
  4. Vælg ’Jeg vil slette mit indhold permanent’
  5. Bekræft, at du gerne vil slette din kanal, ved at sætte ’hak’ i boksen
  6. Klik på ’Slet mit indhold’
  7. Bekræft, at du gerne vil slette alt dit indhold, ved at indtaste den emailadresse, som du oprettede kanalen med
  8. Klik på ’Slet mit indhold’ Du har nu slettet din kanal på YouTube.
Vær opmærksom på, at dette ikke sletter den Google-konto, som du bruger til at logge ind med.